Vejledning om vandhuller
Nyetablering, pleje og hvad du skal huske
Et vellykket nyt - eller oprenset - vandhul øger den biologiske variation i landskabet,
og beriger din ejendom med nyt liv. Der går ikke lang tid, fra gravemaskinen har forladt området, til de første vandkalve, rygsvømmere og guldsmede slår sig ned.
Snart følger frøer, tudser og salamandre, ligesom vandplanter spirer fra frø, der har
været gemt i jorden, eller som er ført til området med dyr.
Rådyr, harer, fasaner og andet vildt nyder også godt af det frirum, som vandhullet og
den tilknyttede natur skaber i agerlandet. På den måde har vandhullerne en vigtig
funktion som levesteder og spredningsveje for vilde dyr og planter.
Vandhullet bør tilpasses så det falder naturligt ind i det omgivende landskab. Det bør
derfor graves i fugtige lavninger på marker og andre lavtliggende arealer.
Det er en fordel, hvis det ligger tæt på andre vandhuller, stendiger, levende hegn eller
ekstensivt dyrkede landbrugs- og skovarealer. Så vil vilde planter og dyr hur-tigere
spredes til det nye vandhul. Samtidig giver stendiger og levende hegn mulighed for at
insekter, padder og krybdyr kan overvintre.
Vandhullet bør ligge åbent, og gerne med læ fra vest. Et åbent vandspejl betyder, at
solen hurtigere kan varme vandet op, hvilket er til gavn for padder og andre smådyr
tilknyttet vandhullet.
Du skal undgå at planlægge nye vandhuller i beskyttede naturtyper som enge og moser, heder, strandenge samt i vandløb og kildevæld, da der sjældent vil kunne gives
tilladelse til nyanlæg af vandhuller på bekostning af beskyttet natur.