Planter til minivådområder

2022-07-04

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 334

2019  

Bilag 3. Scoring af plantearterne i kataloget baseret på en ekspertvurdering af deres betydning for fauna fordelt på pattedyr, fugle, og land- og vandlevende insekter

Arterne er givet en score fra 0 til 2, hvor 0 er givet, hvor planten ikke benyttes eller er uden betydning for den pågældende faunagruppe, 1 er givet til plantearter, der understøtter og er vigtig for en del arter (fauna) og 2 er givet til plantearter, der understøtter og er vigtig for mange arter. Det er også vurderet i hvilken udstrækning en planteart vokser sammen med andre plantearter, hvor 0 er givet til arter, der altid/oftest danner tæt monokultur, 1 er givet til arter, der kan danne monokultur men oftest vokser sammen med andre arter og 2 er givet til arter, der altid/hyppigst vokser sammen med andre arter. Endelig er de fem individuelle scoringen opsummeret til en samlet biodiversitetsscore. 

Fugle - Pattedyr - Landlevende insekter - Vandlevende invertebrater - Evne til at vokse sammen med andre plantearter - Samlet biodiversitetsscore.

(herunder et lille udpluk og de arter der havde højeste score)

Angelica sylvestris angelik/ skov-angelik 1, 1, 2, 0, 2, 6

Berula erecta sideskærm/smalbladet mærke 1 1 1 2 1 6

Cirsium palustre kær-tidsel 2 1 2 0 1 6

Eupatorium cannabium hjortetrøst 1 2 2 0 1 6

Lychnis flos-cuculi trævlekrone 1 1 2 0 2 6

Lythrum salicaria kattehale 1 1 2 0 2 6

Mentha aquatica vand-mynte 1 1 2 1 1 6

Phalaris arundinacea rørgræs 1 1 2 1 1 6

Phragmites australis tagrør 2 2 1 1 0 6

Sium latifolium bredbladet mærke 1 1 1 2 1 6

Sparganium emersum enkelt pindsvineknop 1 1 1 2 1 6

Sparganium erectum grenet pindsvineknop 1 1 1 2 1 6

Info

Angelik (Angelica sylvestris)

Planten er indtil 2 meter høj. Levested: Fugtig skov og krat, enge, moser og rørsump. 


Bredbladet Mærke (Sium latifolium)

Levested: Bredder af ret næringsrige søer og vandløb, ofte i den limniske rørsump, hvor det nedre af stænglen er vanddækket. 


Enkelt Pindsvineknop (Sparganium emersum)

Levested: Oftest voksende med de nedre dele af stænglen vanddækket i rørsumpe og langs sø- og åbredder.


Grenet Pindsvineknop (Sparganium erectum)

Levested: Den vokser i tætte bestande på lavt vand ved søbredder, langs åer og i grøfter og kan også vokse på dybere vand i åer, hvor den vokser undersøisk og ikke kommer til at blomstre. 


Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum)

Levested: Fugtig, næringsrig bund i skove og moser. 


Kattehale (Lythrum salicaria)

Levested: Kattehale vokser fugtigt i enge og moser, ved søbredder og på fugtige brakmarker. 


Kær-tidsel (Cirsium palustre)

Levested: Fugtige, frodige enge, moser og søbredder og i fugtig skov som askeskov og Elleskov. 


Rørgræs (Phalaris arundinacea)

Levested: Fugtig, næringsrig bund i kanten af moser, ved grøfter, på enge, forsømt agerjord, brakmarker, rude-rater etc. Rørgræs kan dog godt gro ret tørt, men bliver da højst 1 meter høj. 


Sideskærm (Berula erecta)

Levested: Ved søbredder og langs vandløb, i grøfter og væld. 


Tagrør (Phragmites australis)

Levested: Tagrør gror ved og i ferskvand og vand af en vis saltholdighed, men ikke hvor saltholdigheden nærmere sig Nordsø-forhold. Den er en af vore vigtigste arter i rørsumpen. Den kan dog også gro mange andre steder, hvor grundvandet står højt, eller hvor der er vandbevægelse som på skråninger. Den kan op-træde som markukrudt på lavtliggende marker.


Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)

Levested: Trævlekrone vokser på fugtige enge og i ikke for tilgroede moser. 


Vand-mynte (Mentha aquatica)

Levested: Sumpplante der vokser på våd næringsrig bund ved søer,langs vandløb, i enge og rørsump. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang