Gadekær og branddamme

Håndbog om gadekær https://www.lejre.dk/media/asjme4ay/h%C3%A5ndbog-om-gadek%C3%A6r-2019.pdf

Lejre Kommune 2019

Den lille vanddybde i gadekærene betyder, at gadekærene varmes hurtigt op om foråret, og det er netop hvad frøer og salamandre har brug for, for at yngle. Om sommeren kan vandet blive langt over 20 grader, det betyder at den nedbrydning af blade, døde vandplanter mm. der er i søen stiger, og de processer forbruger ilt. Selv om søerne ikke udtørre om sommeren kan iltkoncentrationen i vandet blive meget lav - det er specielt et problem for nogle fiskearter, men karudser og hundestejler er særligt gode til at klare det, og der for er det nogle af de fiskearter der oftest lever i de mindste gadekær. I de store og lidt dybere gadekær vil der som regel også være skaller, rudskaller, ål og evt. også aborre og gedder.

Branddamme er blevet overflødige https://fyens.dk/nordfyn/branddamme-er-blevet-overfloedige

Fyens Stiftstidende 2002

Branddammenes dage på Nordfyn er ved at være talte.

Det er nu op til de tre kommuner at afgøre, hvad der skal ske med de historiske branddamme. For selv om vandhullerne mister deres beredskabs-status, og kommunerne slipper for forpligtelsen med at rense dem, er der ikke lagt op til, at de skal jævnes med jorden. Dels er mange af dem miljøperler, fyldt med bevarings-værdige padder og skrubtudser, dels er mange af dem ejet af private.

Branddamme skal prioriteres https://jv.dk/soenderborg/branddamme-skal-prioriteres

Jydske Vestkysten 2018

Branddamme er landsbyens gadekær og skal enten sløjfes eller holdes ved lige.

ALS: - Brand og Redning har ikke noget at bruge branddammene til som vand-forsyning længere. Flere steder som i Hørup og Hundslev har de brug for beskæring og en kærlig hold. Hvis vi ikke vil vedligeholde dem, må vi afvikle dem. Kommunen har pligt til at vedligeholde branddamme, siger Venstres medlem af teknik- og miljø-udvalget Thomas Worm Larsen.

De gamle gadekær vender tilbage https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-gamle-gadek%C3%A6r-vender-tilbage

Kristeligt Dagblad 2014

De kommende år skal flere hundrede gadekær renses eller bygges helt fra bunden overalt i landet. Det sker af natur- og klimahensyn, men kan også få betydning for danskernes velfærd

Små vandhuller og gadekær https://www.naturbasen.dk/forum-arkiv/traad?id=23366

Naturbasen 2006

Jeg har brug for lidt hjælp med nogle spørgsmål om vigtigheden af havedamme, gadekær og parksøer.

Hvis branddamme, gadekær og lign. er udformet på den rette måde, så er de bestemt vigtige for padders overlevelse og eksistens. Gode ynglevandhuller mod-tages med kyshånd!

Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-139-0.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet 2019

Naturlige søer - Menneskeskabte søer: Bestemmelserne omfatter både de naturligt forekommende søer, der ikke eller kun i ringe grad er påvirket af kulturtekniske indgreb - sådanne søer er i dag overordentligt sjældne - og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvist er opstået ved eller er påvirket af menneskelig indsats for en kortere eller længere årrække siden. Menneskeskabte søer kan f.eks. være gadekær, møllesøer og ældre opstemningsanlæg samt færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, bevandingshuller, fiskesøer, visse typer regnvands-bassiner, branddamme og andedamme m.v. Benævnelsen er i sig selv ikke vigtig, det er det forhold, at der har udviklet sig et karakteristisk naturligt dyre- og planteliv i tilknytning til søen, der er afgørende.

Ålstrup Branddam https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/aalstrup-branddam/

Miljøstyrelsen

Formål: at ændre en dyb, utilgængelig og næringsberiget branddam med stejle brinker, til et "naturligt" vandhul med flade brinker og et mere varieret dyre- planteliv.

Målgruppen er borgere i Ålstrup som vil få et gadekær hvor børn og voksne kan følge dyre og plantelivet i vandhullet.

Tidsperiode: Afsluttes april 2010

Landsbybeboernes ønsker drukner i bureaukrati og langsommelighed https://oertingposten.dk/landsbybeboernes-oensker-drukner-i-bureaukrati-og-langsommelighed/

Lokalposten 2020

Beboerne i Falling og Amstrup svarede på det spørgsmål første gang i 2010, da de gjorde opmærksom på, at de er jævnt trætte af landsbyernes gamle branddamme.

På et vælgermøde i Hallens mødelokale forud for kommunalvalget 2017 blev spørgsmålet om branddammene også rejst. Det fik beboerne ikke meget ud af. Socialdemokraten Elvin Hansen benægtede endda, at der var tale om brand-damme: "Vi har ingen branddamme, for de er afskaffet. Ingen ejer dem".

I kommunens eget "Idekatalog Natur og Miljøprojekter" fra 2016 - som er en revi-deret udgave af et tidligere katalog - nævnes, at branddammene kan ændres til grønne områder til gavn for landsbyernes beboere.

I oktober 2019 kom endnu et revideret idé-katalog. Igen med forslag til at fjerne branddammene. Så snakken om de kedelige vandhuller er ikke af ny dato. Heller ikke på Rådhuset.